søndag den 31. januar 2010

Kunst i gadebilledet.

Ham fyren her dukkede pludselig op i gadebilledet for godt og vel et år siden. Første gang jeg så ham, var jeg i bil og farten blev sænket ret så betydeligt, da jeg troede det var en hund og var så bange for, at den pludselig skulle løbe ud på gaden ☺

Men han løber ingen steder......
Og jeg har senere fundet ud af at det er en panter, lavet i bronze af den Amsterdamse kunstner Anet van de Elzen.
Men der har desværre været lidt problemer med ham, da han tiltrækker "hangjongeren", hvilket vil sige unge der hænger rundt på pladser aftenen igennem og den støj som det medførte, var til stor gene for de omkringboende.

Jeg ved ikke om han får lov til at blive stående eller han bliver flyttet til et mindre beboet område. Men han er lidt sjov.....

tirsdag den 26. januar 2010

Årets første cykeltur.

Solen skinnede flot i dag og da jeg har nogle julekilo, som jeg stadig ikke er kommet af med, var det med at udnytte det gode vejr til en cykeltur, årets første.

Turen gik ad krogede veje i retning mod Gilze, en landsby med ca. 7.500 indbyggere. På vejen passerede jeg flere ”campingarealer” og de får mig altid til at tænke på, hvor heldige vi/man er i Danmark, hvor der som regel er plads nok til alle. Campingarealerne er ikke almindelige campingpladser, hvor man kan køre ind med sin campingvogn/telt for at overnatte. Nej, det drejer sig om store områder, hvor man kan leje et lille bitte stykke jord og opstille sin hytte eller enorme campingvogn, der her kaldes Starcaravan og bruge den som sommerhus i weekends og ferie. Det er mit indtryk, når jeg ser den plads der er imellem hytter/vogne, at man skal være utrolig social anlagt for at befinde sig godt på stedet. Hvad jeg nød mest i sommerhuset i Tranum var, at man på terrassen kunne gå rundt i hvor lidt/meget tøj man var i humør til, uden der var nogle der havde mulighed for at se det, den mulighed vil jeg betragte som ikke eksisterende på disse ”campingarealer”.

Videre mod Gilze, hvor der reklameres for årets ”Sauwelavond” en før-karnevals aktivitet, der i al sin enkelthed går ud på, at man udklædt skal stå på scenen og fortælle så meget vrøvl som man kan finde på, hovedsagelig er det ens medborgere det går ud over og den der gør det bedst bliver årets sauweler. Gyldendal kender ikke ordet sauwelen, men oversættelsen må være at vrøvle. En enkelt forretning havde pyntet op til karneval selv om det først er midt i Februar.

Mens jeg nu var i Gilze, skulle jeg have fundet en forretning som vi af og til får reklame fra. Så vidt jeg har kunnet dømme ud fra reklamerne, er det noget i retning af Søstrene Grene/Notre Dame og sådan en butik er det jo altid godt at vide adressen på ☺
Efter en del cyklen rundt fandt jeg den og det var selvfølgelig et eldorado af alle de ting, som man ikke behøver, men som det er godt at have og lidt kom der med i cykeltasken.

Denne cafe så noget hyggeligere ud lørdag aften da vi kørte forbi, da havde man lavet bål i store tønder udenfor. I dag i kulden så den lidt trist ud.

Jeg kan ikke se mig træt på disse restaurerede gamle gårde. Nu er denne ikke lige den smukkeste, men den eneste på min vej.

På hjemvejen kom jeg forbi 2 ponyer der gik og græssede på en mark, de mindede mig utroligt meget om de dejligt tykke ponyer fra Thelwell´s streg, men inden jeg havde fået kameraet op af tasken, handskerne af, da kom der mad til dem og så havde de ikke tid til at agere fotomodeller. Derfor dette uskarpe billede af de 2 charmerende skønheder.

Lige et sidespring! Som barn havde jeg en pony Klaus Jørgen (min mor døbte ham efter Grethe Sønck´s ”Mon du elsker mig stadig Klaus Jørgen”), det navn var ligesom mere fremkommeligt end hans oprindelige Willem van Maurik. Selv om jeg elskede ham højt, så var der altid en vis distance imellem os (han bed). Om sommeren var han oppe hos min morfar og mormor der havde en stort stykke jord med frugttræer, dette var hegnet ind og Klaus Jørgen gik og hyggede sig til skræk og advarsel for alle skolebørnene, der indtil han holdt sit indtog havde været vant til at kunne stjæle frugt. De få der fra skolen vovede sig over hegnet, de gjorde det kun en gang, da Klaus Jørgen med diverse nap og bid fik fortalt, at han ikke havde lyst til at dele frugten med nogle andre.

Hjem nåede jeg, fuldstændig stivfrossen. Det blev til 19,8 km og der gik cirka 3 timer inden jeg var bare nogenlunde varm til trods for 2 tykke trøjer og et tæppe ☺

Tillykke med fødselsdagen....

33 år, ja det er utroligt at det er så lang tid siden, hjertelig tillykke med dagen, min skat.

Når jeg tænker tilbage på den dag for 33 år siden, så føles det næsten som var det i går, men når jeg ser mig selv i spejlet, så kan jeg godt se at det er nogle dage siden.
Da vi ventede på, at du skulle komme til verden lå jeg på sygehuset det meste af januar på grund af svangerskabsforgiftning. Lægerne besluttede sig for, at tirsdag den 25. januar skulle være dagen for din ankomst, men da din far var på øvelse, bad jeg så mindeligt om, at vi kunne vente til onsdag i stedet for, da han så kunne være hjemme og deltage i festlighederne.
Onsdag morgen gik forberedelserne i gang, men du sov og havde bestemt ikke lyst til at skulle ud fra din varme hule. I løbet af dagen blev der gjort en del tiltag for at vække dig – uden held - jeg husker, at man sagde at du ligefrem snorkede ☺
Endelig sidst på eftermiddagen var det slut med freden og roen for dig - ud skulle du - hvad enten du havde lyst eller ej og omkring ved 22 tiden, da så du verden for første gang, uendelig smuk med langt sort hår.

Jeg ønsker dig en rigtig dejlig dag (mon ikke de fejrer dig på jobbet) samt alt godt for fremtiden.
Knus

søndag den 24. januar 2010

Ude med rygsækken....

Søde Nille nede fra nabolandet mod syd, skrev for et par dage siden om sin første udenlandsrejse alene og det fik mig til at tænke på en oplevelse jeg havde i foråret 2001.

Eventyrtrangen har jeg nok altid haft, jeg tror jeg har den fra min far, der var lidt af en eventyrer og i mange år rejste Europa tyndt via sit job.

I foråret 2001 havde jeg ferie til gode og jeg havde bestemt, at jeg ville på mit livs første tur med rygsæk, dog med hotelovernatning. Turen var pragtfuld, jeg var blandt andet for første gang nogensinde i Amsterdam og travede rundt i ”Red light district” med et oldgammelt kort af min fars. Det blev efterhånden mere og mere laset og til sidst endte det med, at jeg havde kortet over den venstre del af Amsterdam i venstre lomme og højre del i højre lomme. Overalt hvor jeg kom frem var folk søde, rare og hjælpsomme. Jeg brugte utroligt mange timer på at køre i tog og fik set en stor del af Holland og den vestlige del af Tyskland.

Da jeg fandt ud af, at det var på tide at stikke næsen hjemad tog jeg om aften toget fra Holland, så vidt jeg husker fra Eindhoven mod Tyskland. Jeg landede 31. april sen aften på banegården i Duisburg med min godt fyldte kæmperygsæk. Da jeg stod ud af toget var der på perronen et par unge mennesker med 10 – 15 hunde, manden lå på perronen og pigen forsøgte at få liv i ham, alt imens alle hundene gik rundt og kiggede. Et ældre par blev meget fortørnede, da en af hundene gerne ville snakke med deres lille hund, der var i snor. Min første tanke var selvfølgelig, om det unge par nu sørgede godt for alle de hunde, en tanke der blev ved med at forfølge mig igennem længere tid derefter.

Det hele var lidt dystert og da jeg ville ringe hjem til min datter for at fortælle, at jeg var undervejs, stod der en fejlmelding i displayet på mobiltelefonen. Jeg kan ikke længere huske fejlmeldingen, men den bevirkede i hvert fald at mobiltelefonen ikke virkede. Tyske mønter havde jeg ingen af, kun sedler samt hollandske og danske penge. Perronen var fyldt med feststemte mennesker, da Tyskland netop denne dag havde ”Ruhetag” og da der var 1. maj dagen efter, var der god grund til at bruge et par dage på fest. Jeg kan huske, at jeg også blev inviteret til et par fester, men jeg havde bare lyst til at komme hjem til Nordjylland, hjem under bruseren og i min egen seng.

Jeg kom til at tale med et nydeligt svensk par lidt oppe i årene, de var blevet frarøvet den taske hvori de havde papirer, pas og billetter og ville forsøge om de for gode ord og snak kunne komme med toget nordpå. Parret var smukt klædt med adskillige smykker og jeg kom til at se ned ad mig selv, et par cowboybukser som efterhånden ikke var helt rene længere, støvler og en stor sort strikket trøje og så vidt jeg husker hestehale, mig var der bestemt ingen der mistænkte for at have noget af værdi på mig.

På et tidspunkt kom der et tog ind på perronen, dets destination var et eller andet sted i Polen, så det regnede jeg ikke med havde noget med mig at gøre. Efter at have siddet og kigget på det tog i meget lang tid tænkte jeg, at jeg var nødt til at finde ud af et eller andet med det Danmarkstog, hvis ikke jeg skulle tilbringe hele natten på en bænk på Duisburg banegård og det havde jeg bestemt ikke lyst til. Det viste sig at den bageste del af Polenstoget kørte til Danmark.

Fint, kort tid før afgang fik jeg en pladsbillet og kom ind i en kupe hvor jeg gik i gang med at læse manual for mobiltelefon. Jeg havde købt mobilen kort tid før rygsækferien og da jeg langtfra har teknisk snilde, havde jeg også taget manualen med. Det lykkedes mig til alt held at få dyret til at virke efter at have haft batteri og simkort ude. Hurra, bare nu var det blevet for sent at ringe og sige at jeg var på vej. Resten af turen gik fint, men jeg var glad da jeg sidst på formiddagen stod på Aalborg Banegård efter en skøn tur.

Søndagstur.....

Intet syskrin af træ i denne omgang!
Men det er fint nok, så kan jeg jo komme af sted til mange, mange flere loppemarkeder ☺
Men du godeste, hvor har vi dog set meget bras, alt imens afdøde sanger Andre Haze´s stemme rungede ud over hele sportshallen. Hans sangstil var det man her kalder ”levenslied”, hvilket vil sige sentimentale sange om livet. Jo, jo vi har skam været ude og blive luftet i dag.

Det skal siges til min mands store ros, at han egentlig var den der sørgede for at vi kom til loppemarked og han brokkede sig ikke en eneste gang under besøget. I morges da jeg så, at der var sne udenfor, synes jeg egentlig slet ikke det var så tiltrækkende at skulle ud, men jeg fik at vide, at nu havde jeg snakket om det loppemarked i flere dage, så nu skulle vi også afsted ☺



På hjemvejen kørte vi en del af min tidligere vej til/fra arbejde. Jeg brugte vejen når bilkøerne på motorvejen var alt for lange og alting sad fast. Vejen har, ud over at den er meget smuk og fører igennem et par små romantiske landsbyer, også den fordel at den ligger langs med motorvejen, et par steder føres den over motorvejen, så man hele tiden kan holde øje med hvordan det går med bilkøerne og om det kan svare sig, at køre på motorvejen ved næste tilkørsel. Nå, det er lykkeligvis alt sammen fortid og nu kan jeg nyde turen når vi af og til kommer på de kanter.

I Moergestel er møllen allerede i karnevalsstemning.

Vejen fører blandt andet forbi Hollands eneste bryggeri af trappist øl "La Trappe" klostret, der ligger smukt i udkanten af et skovområde. Jeg ved ikke hvor mange gange vi har haft planlagt, at vi vil prøvesmagning (på cykel), men endnu er det ikke blevet til noget, måske lykkes det denne sommer.

torsdag den 21. januar 2010

Dagen i dag

Hernede sydpå er sneen væk overalt, pånær nogle enkelte gråsorte klatter hist og pist.
Oppe nordpå - hvor jeg har været i dag - er der lidt mere tilbage af sneen, ikke meget men en smule ligger der imellem træerne og rundt på markerne.

Jeg læste i dag, at vor justitsminister Stefaan De Clerck har udlejet 500 fængselsceller i Tilburg!
Det er den belgiske stat der har lejet cellerne pga. overfyldte belgiske fængsler og indtil nu har man i Belgien fundet 408 personer, som skal udstå deres straf i Holland. Der stod yderligere i artikelen, at det så vidt vides er første gang nogensinde af et land havde lejet fængselsceller i et andet land.

Dagens billeder!
Jeg kunne ikke lade være med at fotografere, da jeg i dag kom forbi en "papirgenbrugsfabrik" og så alle disse farver igennem hegnet.

onsdag den 20. januar 2010

Loppemarked.

Nu ved jeg det, endelig har jeg fundet en grund til at gå på loppemarked!

Tidligere har jeg haft en lille smule svært ved at forsvare, at jeg synes det var en fantastisk ide at vi lod turen gå omkring et loppemarked. Det har været svært at få husbonden overbevist om, at det kan være vældig dejligt bare at gå rundt og kigge og at et pludselig behov for at eje en eller anden skat let kan opstå, uden at være planlagt.

Jeg vil have mig et gammeldags syskrin af træ!

Jeg så et på julemarked i Oberhausen, men det var for kolossalt og uhåndterligt, næste gang jeg blev pirret var hos nytårsaftens værtspar, som havde et fantastisk flot syskrin stående på gulvet (købt på loppemarked).

Min mor havde hele min barndom et syskrin af træ og min mormor havde et sybord med flotte udskæringer. Jeg overtog senere mormors sybord, det var vidunderligt da der kunne være oceaner af ”ting” deri, uden at overblikket forsvandt. Det var endda så praktisk, at jeg i de 14 dage der gik fra alle mine møbler var flyttet til Holland til jeg selv fulgte efter, brugte det som arbejds- og spisebord, da min datter skulle overtage det og det derfor ikke skulle med herned.

Siden da har alt mit sygrej været i gamle metaldåser og det skal være slut nu. Jagten skal indgå på et gammeldags syskrin og første step er Loppemarked (Vlooienmarkt) i Goirle 24 januar og da det jo ikke er sikkert, at jeg finder syskrinet på det første loppemarked, så vil der være rig mulighed for at besøge adskillige i løbet af 2010 ☺

(Selv om det hele ser lidt stribet ud, så måtte solens stråler med).

Det næste problem, som jeg ikke helt har tacklet endnu er, hvad jeg skal finde på for at beholde alle mine gamle metaldåser, dem kan jeg bare ikke smide ud. En enkelt stod altid i min mormors køkkenskab med bolsjer, 2 andre brugte min moster til at opbevare ting i, en enkelt brugte min mor til nåle, en lille tobaksdåse stammer fra en af mine søde og rare tidligere chefer osv. osv. Nej de kan altså ikke smides ud.

tirsdag den 19. januar 2010

Udfordring x 2.

Jeg fik i sidste uge en udfordring fra Lisbeth i Norge og da jeg brugte al for lang tid til at finde ud af hvad jeg skulle finde på at skrive, så nåede jeg at få samme udfordring fra Tina i Israel.
Tusinde tak skal I have, piger.

Udfordringen gik ud på at jeg skulle fortælle 7 interessante ting om mig selv og netop det var grunden til at det tog så lang tid, før jeg kom i gang. Jeg kunne skrive i timevis om mit liv, men er det nu interessant? Nå, vi springer ud i det:
  • Som barn/ung havde jeg en drøm om at blive designer alternativ kunsthåndværker.
  • Jeg var offentlig ansat i 28 år inden jeg besluttede mig for, at jeg ville se verden udenfor murene. Det skulle senere vise sig at være en god beslutning, da det netop var min joberfaring igennem de par år, der gav mig jobmuligheder i Holland.
  • Jeg elsker og savner tit min lille familie i Danmark, mit barnebarn og hendes forældre og deres lille Cairnterrier på 12 år samt en travetur i Aalborgs gader.
  • Jeg elsker at komme rundt i det vidunderligt smukke Holland og det spændende, interessante Belgien, jeg tror aldrig jeg bliver træt af de 2 lande.
  • Jeg elsker ro og stilhed og jeg bliver lidt småstresset, hvis der er alt for megen rod omkring mig.
  • Jeg tror aldrig, at jeg lærer at forstå mentaliteten i det sydlige Holland. Jeg er kommet til det punkt, at det nok bare drejer sig om at acceptere at man er anderledes her end i det nordlige Jylland.
  • Jeg tog i oktober 2008 en gigantisk beslutning! Jeg ville stoppe med at arbejde, da jeg ikke orkede arbejdsuger på 60 – 65 timer (plus det løse der lige skulle klares når jeg kom hjem) længere. Jeg har bestemt ikke fortrudt den beslutning, men nyder hver eneste dag. Min plan var egentlig, at jeg vill finde et job for 2 - 3 dage om ugen, da man hernede ikke får nogen form for økonomisk godtgørelse når man selv siger op, men indtil videre nyder jeg bare det hele.

Herefter var det meningen, at jeg skulle videregive udfordringen til 7 andre bloggere. Men jeg ser rundt på de forskellige blogs at den har cirkuleret (jeg så endda en der havde fået udfordringen hele 3 gange ☺), derefter vil jeg gerne videregive udfordringen til jer alle.

torsdag den 14. januar 2010

”Elfstedentocht”.

Gad vide hvad det ender med, mon det lykkes i år?
Hollænderne er vilde med skøjteløb og så snart den første frost viser sig, hører man ordet "Elfstedentocht". Kan det mon lade sig gøre?

Det berømte skøjteløb skøjtes på naturis på kanaler og over søer imellem 11 byer i provinsen Friesland. Løbet har en længde af lige knap 200 km. og ruten blev for første gang skøjtet i 1891 af Pim Mulier, der også var foregangsmand da det første officielle ”Elfstedentocht” blev afholdt i 1909. Siden da, er det kun lykkedes at afholde skøjteløbet 15 gange og sidste gang var i 1997, hvor Henk Angenent løb den lange distance på 6 timer og 49 minutter, hvilket gav en gennemsnitshastighed på 29,3 km. i timen.

Endnu ved ingen om 2010 bliver året for næste løb, jeg så i aftes et glimt fra en udsendelse fra den Frisiske lokalsender, hvor man selvfølgelig stadig håber.

Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg forstår begejstringen for det berømte skøjteløb, da jeg hører til en minoritet der aldrig nogensinde har haft et par skøjter på mine fødder.

Jeg forstår spændingen, jeg forstår den fantastiske fysiske præstation det må være for en skøjteløber at løbe distancen og jeg forstår at man dagligt måler istykkelsen for se om der er mulighed for afholdelse af løbet, men så er det også sagt (skrevet). Jeg har ikke det gén i mig, som kan gøre mig fuldstændig vildt begejstret for sport, jeg har prøvet at finde det, men det er aldrig lykkedes. Der er så meget andet som jeg synes er meget vigtigere og jeg har utrolig svært ved at finde nogen begejstring frem ved at se et antal spillere der løber fra den ene ende af en bane til den anden for at fange en bold.

Men sådan er vi heldigvis så forskellige og for skøjteløbernes og skøjteinteresseredes skyld håber jeg, at det lykkes at afholde Elfstedentocht i år.

søndag den 10. januar 2010

Speltbrød....

Det er utroligt hvad bloglæsning kan føre til….og så på en søndag aften.
Som læsning og skrivning af kommentarer skred frem, kom energien boblende og i løbet af få sekunder var min tidligere svigermors store dejfad - som jeg var så heldig at arve - fundet frem og aktiviteterne var i gang.

Når vi er i Danmark så ”kommer jeg som regel til” at købe en del forskelligt mel og skuffen bliver mere og mere fyldt med melposer ☺ En af de poser, der nærmede sig datoen for sidste anvendelse, var Amo´s speltmel og heldigvis var der på posen en meget hurtig opskrift.

Nu er brødene i oven og så er det spændende at se resultatet.

Vi har nemlig her på matriklen store diskussioner omkring hvad der er godt brød.
Det hollandske brød er uanset om det er lyst eller mørkt meget, meget luftigt uden megen fylde og da det er det brød min mand er opvokset med og altid har kendt, er det brødet for ham.
Jeg har det svært med luftbrødet, franskbrød og sigtebrød plejer jeg som regel selv at bage, ikke ofte, da jeg er den eneste der spiser det. Rugbrød har jeg af og til købt i færdigblandinger, når vi har været i Danmark, men jeg drømmer ofte om lige 1 – 2 skiver, tykt skåret, tungt og dejligt og hvis det skal gå rigtig vildt til, så endda måske gulerodsrugbrød, det er lykken ☺

Nyt "husdyr"

Vi fik et nyt husdyr i går, en kat...... dog ikke levende, men larme det kan den ☺

Et dejligt tip.....

Blogspot te´r sig underligt i dag, dette er mit 3 forsøg, jeg håber at det lykkes.....

Så er jeg så småt ved at være oven vande igen, efter 1½ uge med gigant forkølelse. Der mangler bare at komme af med en hoste, som gør mig så træt, så træt…..

Jeg kan huske, at Betty fra ”Alting har sin tid” tidligere har nævnt udsendelserne om ”Bonderøven” og mens jeg har nu haft rigtig ondt af mig selv, fandt jeg pludselig ud af, at jeg kunne se udsendelserne via nettet og hvor har jeg dog nydt de afsnit jeg indtil nu har nået at se.

Bonderøvens brug af håndværk og alt forefaldende materiale minder mig utrolig meget om min far, der var fantastisk udi brug af værktøj. Han renoverede det hus som mine forældre boede i fra slutningen af 40´erne, han renoverede familiens sommerhus (der stod kun ydermurene tilbage, da han var færdig med at rive ned og rydde ud), han byggede - dog med hjælp af diverse håndværkere - i løbet af årene 1964 – 1969, det hus som mine forældre flyttede ind i 1969, samtidig med at han havde sit job.

Jeg har en del ting som min far har lavet, bl.a. 2 hattehylder, den ene er lavet af hvad han nu lige havde af træ (den er den smukkeste) og den anden lavede han til mig på bestilling, da jeg manglede et sted til at opbevare hjemmelavet saft og marmelade.
Efter min far gik på pension, begyndte han at lave skære figurer af træ. Desværre har jeg kun nogle få af dem, da det var begrænset hvor meget vi havde plads til. Der var 2 som jeg især holdt af, den ene var en munk i munkekutte, hvor der stak toppen af en flaske op af lommen, den faldt desværre ud af vinduet hvor vi boede før og da jeg opdagede at figuren var væk, løb jeg ned på fortovet for at se om den kunne reddes, men der var ikke skygge af figur eller stumper af træ, så den står formodentlig og pynter i et hollandsk hjem, den anden var den figur som han var påbegyndt, da han døde i 1983, den står på mit skrivebord

Ud over at han havde evnerne, lysten og energien til at gå i gang med alverdens forskellige projekter, så havde min far også en anden stor interesse, som vi delte – bøgerne. Jeg husker stadig, da min far første gang tog mig med på Halvrimmen Bibliotek, sikken en verden der åbnede sig for mig. Senere da jeg flyttede hjemmefra og fik mulighed for at gå på større biblioteker, havde jeg som regel mine lån med, når vi var på besøg hos mine forældre, for at se om der var nogle der faldt i min fars interesse.

Der er meget få ting som min far ikke var i stand til, stor var vores datters glæde da hun som lille pige fik et legehus af morfar, da hun fik et dukkehus af morfar (det står nu hos barnebarnet) og sådan kunne jeg blive ved.

Når jeg ser bonderøven arbejde med sit smukke gamle værktøj, kan jeg ikke lade være med at tænke på min fars værksted, der var fyldt med alle de smukke gamle ting. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på ”Bonderøven”, Betty.

tirsdag den 5. januar 2010

Seriøse emner.....

Det er seriøse emner vi er omkring når vi diskuterer......
Et ofte tilbagekommende emne er, hvem af disse 2 unge mennesker der ser mest/mindst intelligent ud. Sjovt nok så stemmer vi på hver sin.

mandag den 4. januar 2010

Fristelse.....

Dagen før nytårsaften modstod jeg en gigantisk stor fristelse og den har faktisk puslet i mine tanker jævnligt siden da.

I nærheden af hvor vi bor, findes et enormt havecenter og hvert år i november/december måned forvandles centret til en stor juleudstilling. Hele centret inddeles i forskellige rum og indrettes smagfuldt med julepynt opdelt efter farvekategori. Deres indkøber kan et eller andet specielt, for der findes et utal af ting som man ikke finder andre steder og det hele er så utrolig flot og indbydende.
Dagen før nytårsaften var jeg sammen med min nabo i havecentret for at købe værtindegave til nytårsaftens værtspar og alt julepyntet var nedsat til 50 %! Det var en hård, hård kamp at holde plastikkortet i tegnebogen, jeg var så fristet at jeg med lethed kunne have fyldt en middelstor lastvogn med julepynt ☺

Men lige nu, hvor jeg næsten er klar med nedpakning af julepynt, så er jeg faktisk utrolig godt tilfreds med mig fordi jeg intet købte overhovedet. Det er faktisk ikke julepynt vi mangler og slet ikke når det skal pakkes ned ☺

søndag den 3. januar 2010

Endelig kom julegaven.

I dag kom den så endelig, vores julegave til hinanden! Et helt fantastisk stueur eller måske skal jeg kalde det kunstværk.

Egentlig var det ikke lige ure/klokker vi manglede, alene i stuen var der før dette flyttede ind allerede 5 stk. i forskellige størrelser, men efter at have kigget på dette igennem de seneste 6 – 7 år blev vi enige om, at det måtte vi bare eje. Ikke kun for urets skyld, men også for historien bag det.
Min mands onkel, der blev født i 1932 er uddannet instrumentmager og arbejdede som sådan, men hans store hobby har altid ud over musikken været reparation af ure. For en del år siden besluttede han sig for selv at producere 2 modeller af ure, hvoraf det ene hedder ”The Rolling Ball Clock” og den vi har købt.

Onkel Bert fortalte sidste år, at når de 7 ure som han havde dele til at producere er klar, så er det slut med at producere, idet de bliver for dyre til de kan sælges. Alt er lavet i messing og onkelen viste på et tidspunkt, at en lille fjeder koster den vanvittige sum af 100 €, derfor tjener han nu intet ved salg. Sidst vi var på besøg tog vi beslutningen, selv om prisen ligger en del over vort normale julegavebudget, vi bestilte en ”Rolling Ball Clock”. Ingen ved hvor lang tid det er muligt at blive ved med at bestille og fremstille og for min mand er det specielt at have et ur stående som hans onkel har lavet, sidst men ikke mindst så synes vi begge at det er smukt håndværk.

Uret er udtænkt af en engelsk officer, advokat, politiker og skribent Sir William Congreve der levede fra 1772-1828. Han fik i 1808 patent på princippet som uret bygger på. Og nu står der et eksemplar i vores stue, det giver den hyggeligste lyd, der minder lidt om en fugl der sidder og gnaver i sit bur ☺

1 nytårsdag.

1. nytårsdag kom gudbarnet Isabella og hendes forældre til kaffe og middag.
Isabella er blevet stor siden vi sidst har set hende, hun har dejlige ”elastikker” om hånd- og fodled og er bare ganske vidunderlig. Selv om hun ikke kender os, så finder hun sig troligt i at blive slæbt med rundt.
Vi hyggede os og det er måske ikke så mærkeligt, men jeg elsker når jeg kan få lov til at snakke igennem (og selvfølgelig lytte ind i mellem) på dansk.
De havde en kæmpepose med fyldt med alverdens forskellige danske blade, så jeg nu kan blive holdt a jour med alt hvad der rør sig i Danmark, både indenfor Kongehuset, mad- og boligverdenen. Herligt!



Nytårsaften.....

Jeg faldt i søvn på sofaen først på aftenen i går aftes, det varede max. 10 minutter, men alligevel så hævner det sig. Jeg ville ønske, at jeg tilhørte den kategori af mennesker der kan tage en powernap på 5 minutter og alligevel være i stand til at falde i søvn ved sengetid. Men det gør jeg ikke, har aldrig gjort det, så derfor bliver disse sene nattetimer brugt på at læse og skrive blogs.

Vi havde en dejlig stille og rolig nytårsaften, som vi fejrede sammen med 2 hold venner. Maden var helt vidunderlig, værtinden kaldte det en urhollandsk menu og jeg vil gå så langt som til at skrive, at det er den bedste hollandske gæstemenu jeg nogensinde har fået.

Forret: Hjemmelavet tærte med indhold af fennikel, hakket kød og kartofler. Dertil forskellige spirer og friske kirsebær.
Hovedret: Mørbrad med forskellige svampe, friske ærter og gulerødder, løgkompot, salat, kartoffelrösti og champignonsauce.
Desserten: Is med flødeskum, det må de andre gerne få for mig, men til gengæld var der også kvark som smagte himmelsk med varm kirsebærsovs ovenpå ☺

Værtsparret bor på 3 sal og havde fri udsigt til midnattens fyrværkeri.
Det er fuldstændig vanvittigt, men der er i Holland solgt for 68 mill. € fyrværkeri i år og dertil kommer hvad der er købt i Belgien og Tyskland og det er ikke små mængder det drejer sig om. Der er strenge regler for afskydning af fyrværkeri, der må først begyndes kl. 10 om formiddagen nytårsaftensdag og da det er meget begrænset hvad vi har hørt af fyrværkeri både inden og efter nytårsaftensdag, så efterleves forbuddet åbenbart. Selve nytårsaften var der mange smukke raketter og meget få af dem der larmer meget.
Men ikke desto mindre 68 mill €, kom lige her og sig finanskrise/kreditkrise en gang til.